Mors dreng

Neo er rigtig mors dreng for tiden, nej rigtig er ikke ordet! han ER mor glad.
Hvis jeg sætter ham ned på gulvet begynder han at pylre, hvis andre gerne vil holde ham begynder han at pylre. Farmor & mormor kan ikke rigtig holde ham, uden han pylre, Far må gerne hvis mor er i nærheden.
Årh det er lidt træls han er så mor glad, men også sød! fordi jeg elsker jo den dreng.

Ja nu kommer jeg måske ind på et område, hvor vi er meget forskellige og ikke har samme meninger, det okay. Det er bestemt ikke for at støde nogen, men den måde vi gør det på fungere for os.

Neo sover i mellem os, og har faktisk gjort det siden han blev født. Vi har ikke haft så travlt med at få ham ud af soveværelset og hvorfor? – hvorfor er det så vigtig at de kommer ind på deres eget værelse og sove, inden de fylder 6 måneder?
Ja jeg må indrømme jeg har det ikke på samme måde, jeg nyder at jeg kan putte med min dreng og at have ham tæt, de er jo kun små en gang i livet, så hvorfor skubbe dem væk? – Det er selvfølgelig forskelligt ved hver sundhedsplejerske, men vores synes og støtter op om Neo sover i mellem os, hun siger det gør barnet tryg og mindsker spædbørns død, hvor i mod andre ville sige det gav en større risiko.
Neo er ved at være en stor dreng som begynder at fylde og rode rundt 🙂 hehe. Så nu synes vi begge det på tide han sover i hans egen seng. Det bliver hårdt for Neo fordi han elsker og putte og holde i hånd, hvis han vågner ved en dum drøm og græder, så vender han sig rundt og tager mig i hånden. Det bliver da også hårdt for mig, fordi jeg er mest bange for han for dynen op over hovedet eller jeg ikke høre ham eller noget helt tredje.
Vi var faktisk enige om at han skulle sove i hans egen seng da han blev 10 mdr, men der startede han i vuggestue, så vi ville ikke lade det hele komme på en gang.

Her ville nogen så mene, jeg selv er skyld i han er så mor glad, men det er jeg ikke, det er en fase som alle børn kommer i og på et tidspunkt kommer der et punkt hvor det kun er far der dur og mor er dum.
Misforstå mig ikke, far kan også godt bruges, men mor er bedst, hvis der skal trøstes og putte.
Vi tager små skridt, men det er også bedre end slet ingen. Så 1 step, over i hans egen seng, inde ved os 🙂