Dømt på fordomme?

Hey i skønne mennesker

I morges havde jeg besluttet mig for, at jeg ville hente Marcus fra arbejde. Han arbejder i Kvikley Vejen.
Jeg tager bussen ind til banegården for at skal med et tog.
Undskyld på forhånd.
Jeg kommer ind i bussen og der lugter af alderdom (mange ældre mennesker) Jeg følte mig virkelig nedstirret da jeg stiger ind i bussen med barnevognen.
Måske tænker de ikke sådan, men det føler jeg. En ældre dame giver mig elevator blikket Min tanke om hendes tanker: ” ung mor”, for stort ansvar.
Jeg ved ikke om det bare er mig? men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvorfor vi bliver stemplet. Det føler jeg vi bliver, os mødre , for seriøst hun kiggede virkelig på mig med et meget sært blik.
Jeg er 24, det ville jeg nu ikke sige er ung, men ser måske lidt yngre ud 😉 hihi.

Alle kvinder vokser med opgaven, en ung mor kan være lige så en god mor som en mor der skal have sit første barn som 30’årig.
Jeg er den bedste mor for mit barn og jeg gør mit arbejde godt, jeg er stolt, jeg klare det selv, jeg kæmper selv om det til tider kan være hårdt og jeg lære med ansvaret/opgaven.
Nogle burde ikke få børn sorry to say.
Det hele er blevet så oppustet, det er det samme med mandlige fotografer, fordi nogle er perverse så bliver de andre også stemplet som pervers. Det er ikke fair når de gør arbejdet godt!
Er jeg lidt i overkanten? måske, nok mere fordi jeg blev sådan lidt “hvorfor dømmer du mig?” fordi hun kiggede sådan. Faktisk så gør vi det jo alle? måske uden at tænke over det.
~~Anyway~~
Det var nu ellers en meget hyggelig tur, der var to søde mænd der hjalp mig ind og ud af toget med barnevognen, den er jo ikke ligefrem til at få med op af alle de trapper
(lidt træls lavet)