Et sidste farvel

Det har været en hård dag.
Jeg ringede til dyreklinikken i morges, fordi jeg havde jo virkelig håbet på den havde fået det bedre, så jeg kunne få ham hjem.
læs tidligere indlæg om ham HER.

Dyrlægen fortalte at Søndag morgen da hun mødte ind til vagt, lå den i bunden af buret og havde det skidt, senere gik den i krampe og døde, det lykkes hende at få liv i ham igen.
Hun lagde den ind under en varmelampe så den kunne hvile sig og samle krafter.
Hun fortalte at den havde været i bedring mht. betændelsen ved øjet, så derfor kom det også som en overraskelse for dem, da den blev så dårlig.
Vi aftalte vi skulle snakkes ved senere på dagen, lige for at høre om den havde fået det bedre og om hvornår jeg evt. måtte hente ham.

Jeg blev rigtig ked af det, da jeg fik den opringning i morges, jeg gik og var sådan lidt ved siden af mig selv, fordi jeg vidste den VIRKELIG havde det skidt, mere end da jeg afleverede ham.
Da jeg stod og lavede frokost til Neo, havde jeg virkelig en fornemmelse af de ville ringe.
Inde i mit hoved, gik stemmerne amok:” De ringer og det skal de ikk! de ringer og det skal de ikk!”
10 min. senere ringede min mobil og da jeg kiggede på displayet, var det dyrlægen. Så vidste jeg jo godt hvad hun ville sige :'(

Jeg havde virkelig, inderligt! håbet at han ville klare det 🙁 det bliver så stille her hjemme. ♥